facebook tracking
Scroll to content

Vi er i en rivende udvikling og åbner mange nye butikker over hele landet. Derfor har vi brug for flere kreative kræfter i vores marketingafdeling.

Opgaverne er mangeartede og du skal arbejde med alt i marketing fra A-Å. Det er virkelig tale om et job hvor man får lov til at prøve kræfter med mange typer opgaver, men vi er også en lille organisation hvor du vil få stor indflydelse.

På vores hovedkontor er vi pt. 7 glade medarbejdere hvis primære opgave er at supportere og støtte vores 17 butikker, så vi fortsætter med at vækste og vores kunder fortsat har succes med at sælge deres varer.

Vi forestiller os at du har en baggrund som kan se således ud:

 

  • Uddannet i marketing og har erfaring inden for området
  • Kan arbejde i Canva, InDesign, Photoshop og Illustrator
  • Har erfaring med SOME, influencers, mailchimp m.m
  • Kender til eller har arbejdet med SEO og Wordpress
  • God til kommunikation og du kan tale og skrive flydende dansk

 

Som person har du et godt grafisk øje, er struktureret, selvstændig, kan holde mange bolde i luften, er kreativ, fleksibel – og har højt drive og et positivt livssyn.

Du kommer til at arbejde på Kirppus hovedkontor på Herredsvejen 2 i Hillerød og ad hoc deltage i events, åbninger af nye butikker, butikschefmøder m.m. rundt om i landet.

Vi tilbyder et udfordrende job i en spændende virksomhed der giver mening! Du vil blive en del af et fantastisk team på næsten 200 mennesker, hvor du vil få stor indflydelse på vores fælles fremtid.

Søg med det samme så vi kan komme hurtigt i gang.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

 

 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Department

Kirppu Danmark

Herredsvejen 2
3400 Hillerød Kørselsvejledning info@kirppu.dk 70250012 View page

​ Historien om Kirppu

En fredag aften i marts måned 2012 sidder de to indehavere Morten Bøjland og Claus Andreassen over en middag og drøfter forskellige forretningskoncepter. I den forbindelse nævner Morten at han har hørt om et koncept i Finland som måske kunne være en idé at præsentere i Danmark.

Efter en tur til Finland i april måned 2012, gik Morten og Claus i gang med udviklingen af Kirppu konceptet, så det passede til det danske marked, lige fra indretning at butikken, udformning af labels, regler og i det hele taget gennemtænkning af alle mulige og umulige situationer. Efter godt to års forberedelse, åbnede den første Kirppu-butik i Hillerød d. 16. august 2014.

Siden åbning i Hillerød i august 2014 er det gået stærkt, vi har nu 17 butikker og 185 medarbejdere.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor