Studentermedhjælp til udvikling af Business Intelligence
Er du studerende med passion for data og Business Intelligence? Brænder du for at omsætte komplekse data til indsigter, der skaber værdi? Og har du lyst til at få hands-on erfaring med moderne BI-værktøjer i en flad og uformel organisation, hvor du vil arbejde tæt sammen med virksomhedens CFO?
Vi søger nu en energisk og struktureret studentermedhjælper til vores hovedkontor hvor du sammen med CFO’en og virksomhedens to bogholdere vil arbejde med udviklingen af virksomhedens BI system, rapportering på virksomhedens pejlemærker. Der er tale om en stilling hvor nye pejlemærker skal implementeres, så de skaber værdi for virksomheden. Vores BI platform skal udvikles blandt andet ved brug af kunstig intelligens.
Om Kirppu Loppesupermarked
Kirppu Loppesupermarked er en dynamisk kæde af loppesupermarkeder i udvikling. Vores mission er at skabe den bedste kundeoplevelse indenfor salg af genbrug. For os er det alfa og omega, at kunderne føler sig velkomne og værdsatte, og vi stræber altid efter at sætte nye standarder inden for detailhandel.
Dine primære opgaver bliver blandt andet:
Frontend-udvikling og rapportering
Sikre at rapporter altid er opdaterede, fejlfri og lever op til vores designstandarder
Skabe nye BI-rapporter baseret på specifikke ønsker fra organisationen
Videreudvikle eksisterende rapporter med fokus på brugeroplevelse og indsigt
Dataanalyse og -udtræk
Trække data ud og lave analyser i Excel og via udtræk fra vores BI system
Optimere datamodeller og measures for bedre performance
Generel støtte i økonomi afdelingen
Støtte virksomhedens bogholdere i deres daglige arbejde f.eks. i ferier og spidsbelastningsperioder
Vores BI-system er under fortsat udvikling med tilføjelse af flere datakilder. Efterhånden som du bliver fortrolig med opgaverne og forretningen kan du også blive involveret i back-end opsætning af nye datakilder.
Vi leder efter dig, som...
I denne rolle får du muligheden for at udvikle dine analytiske evner i praksis og arbejde med moderne BI-teknologier, mens du bidrager til udvikling og implementering af pejlemærker i Kirppu Loppesupermarked.
Ideelt set:
Er du i gang med en videregående uddannelse inden for Business Intelligence, økonomi, data science eller lignende
Er motiveret for at udvikle dine analytiske kompetencer
Har du erfaring med eller stor interesse for Solver BI eller andre BI løsninger
Arbejder du selvstændigt, systematisk og struktureret med høj kvalitet i dit arbejde
Herudover lægger vi vægt på, at du:
Trives med ansvar, varierede opgaver og en høj grad af frihed
Motiveres af at formidle data på en letforståelig måde samt samarbejde med resten af organisationen som f.eks. salg og drift ud brugen af data
Har mod på at bringe egne idéer i spil og udfordre status quo
Værdsætter sparring og støtte fra kolleger til din faglige udvikling
Kan arbejde mindst 2 dage om ugen (ikke nødvendigvis hele dage) med fleksibilitet i ferie- og eksamensperioder
Vi tilbyder
Kirppu Loppesupermarked er Danmarks største kæde af loppesupermarkeder. Vi tilbyder en udviklingsorienteret rolle centralt placeret på vores hovedkontor.
Som studentermedhjælp hos os får du:
Praktisk erfaring med moderne BI-værktøjer i en professionel kontekst
Mulighed for faglig udvikling og sparring med erfarne kolleger
Fleksible arbejdstider der passer til dit studie
Et godt arbejdsmiljø med plads til læring og udvikling
Praktisk information
Vi har kontor i Hillerød tæt på offentligt transport med gode parkeringsforhold. Arbejdet vil fra starten forventes udført fra vores kontor med sparring og dialog fra CFO og øvrige medarbejdere. Senere kan der være mulighed for delvist at arbejde hjemmefra.
I din ansøgning vil vi særligt gerne høre om:
Din motivation for at arbejde med Business Intelligence
Evt. erfaring med dataanalyse eller BI-værktøjer
Hvornår du forventer at afslutte dit studie
Hvor mange timer/dage du kan arbejde om ugen
Er du klar til næste skridt
Så søg allerede nu. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at møde dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO, Carsten Nørrevang, på 3050 8362.
Vi glæder os til at høre fra dig ☺️
- Department
- Hovedkontor
- Lokationer
- Kirppu Group ApS
Kirppu Group ApS
Historien om Kirppu
En fredag aften i marts måned 2012 sidder de to indehavere Morten Bøjland og Claus Andreassen over en middag og drøfter forskellige forretningskoncepter. I den forbindelse nævner Morten at han har hørt om et koncept i Finland som måske kunne være en idé at præsentere i Danmark.
Efter en tur til Finland i april måned 2012, gik Morten og Claus i gang med udviklingen af Kirppu konceptet, så det passede til det danske marked, lige fra indretning at butikken, udformning af labels, regler og i det hele taget gennemtænkning af alle mulige og umulige situationer. Efter godt to års forberedelse, åbnede den første Kirppu-butik i Hillerød d. 16. august 2014.
Siden åbning i Hillerød i august 2014 er det gået stærkt, vi har nu 31 butikker og mere end 450 medarbejdere.