Digital Marketing Coordinator – Barselsvikariat på 25-30 timer
Vil du være med til at gøre genbrug endnu mere attraktivt? Vi søger en Digital Marketing Coordinator på 25-30 timer om ugen, som bliver en del af vores marketingteam.
Vil du være med til at gøre genbrug endnu mere attraktivt?
Hos Kirppu gør vi det nemt og attraktivt at købe og sælge genbrug. Når flere ting får nyt liv hos nye ejere, bidrager vi samtidig til en mere cirkulær økonomi.
Vi søger en Digital Marketing Coordinator på 25-30 timer om ugen, som bliver en del af vores marketingteam.
Du får selvstændigt ansvar for den løbende drift af vores organiske SoMe og nyhedsbreve og kommer til at arbejde hands-on med content, planlægning, opsætning og publicering.
Vi leder efter dig, der har en god digital forståelse, arbejder struktureret og selvstændigt og trives med at få aktiviteter fra plan til eksekvering.
Hvad skal du arbejde med?
Dit primære fokus bliver vores organiske SoMe og nyhedsbreve. Du kommer blandt andet til at:
Planlægge, producere og publicere organisk content på Instagram, Facebook og TikTok
Skrive, opsætte og udsende nyhedsbreve
Arbejde med segmentering og eksisterende e-mail flows
Følge performance på SoMe og nyhedsbreve
Koordinere content og sikre, at planlagte aktiviteter bliver eksekveret
Understøtte vores butikker med content og SoMe
Hvem er du?
Du behøver ikke være specialist inden for alle områder, men du skal være tryg ved at tage ansvar for dine egne opgaver.
Vi forestiller os, at du:
har erfaring med digital marketing, særligt SoMe, content og e-mail marketing
har erfaring med Mailchimp eller lignende e-mail marketingplatforme
er hjemmevant i Meta Business Suite
kan arbejde i Canva eller lignende værktøjer til content og simpel billedredigering
har blik for, hvad der fungerer på de forskellige digitale kanaler
arbejder struktureret, tager ansvar og trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde
Det vigtigste er, at du har en god digital værktøjskasse, kan få ting til at ske og har lyst til at arbejde hands-on med vores digitale marketing.
Derfor Kirppu
Kirppu er en moderne genbrugsbutik, hvor private kan sælge deres ting fra egen stand, mens vi håndterer kunder og betaling. I vores 34 butikker i Danmark mødes ting, der fortjener et nyt liv, med deres næste ejer.
Du bliver en del af et mindre marketingteam med korte beslutningsveje og tæt samarbejde, hvor du får ansvar for dine egne områder og bliver en del af et brand i udvikling.
Praktisk
Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat på 25-30 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og frem til den 31. oktober 2027.
Stillingen har base på Kirppu’s hovedkontor i Hillerød.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Brand Manager Emilie Hjorth på telefon 31 67 15 77
Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Hovedkontor
- Lokation
- Kirppu Group ApS
Kirppu Group ApS
Historien om Kirppu
En fredag aften i marts måned 2012 sidder de to indehavere Morten Bøjland og Claus Andreassen over en middag og drøfter forskellige forretningskoncepter. I den forbindelse nævner Morten at han har hørt om et koncept i Finland som måske kunne være en idé at præsentere i Danmark.
Efter en tur til Finland i april måned 2012, gik Morten og Claus i gang med udviklingen af Kirppu konceptet, så det passede til det danske marked, lige fra indretning at butikken, udformning af labels, regler og i det hele taget gennemtænkning af alle mulige og umulige situationer. Efter godt to års forberedelse, åbnede den første Kirppu-butik i Hillerød d. 16. august 2014.
Siden åbning i Hillerød i august 2014 er det gået stærkt, vi har nu 31 butikker og mere end 450 medarbejdere.